Tid Symbol
HURTIG LEVERING 1-2 HVERDAGE


Fragt Symbol
FRI FRAGT TIL PAKKESHOP V. KØB OVER 800,-


Anonym Symbol
ALTID DISKRET LEVERING

Hvad er skunk

Der findes mange forskellige forgreninger af cannabis, hvoraf en af disse afgreninger er skunk. På grund af de mange forskellige former for cannabis, kan det være vanskeligt at finde hoved og hale i de forskellige typer. Læs med her, og blive klogere på, hvad skunk er, hvad det indeholder, og hvordan man dyrker det. 

 

Forskellige former for cannabis

Det kan være vanskeligt at differentiere mellem de forskellige typer af cannabis, da cannabis kommer i mange forskellige arter. Arten har betydning for indholdet, og dermed også, hvordan det påvirker dig, når stoffet rammer din blodbane. For at danne os et overblik, kan det være smart at kategorisere de forskellige former for cannabis til at starte med. 

Marihuana 

Denne type cannabis går også under navnet pot, og det består af tørrede topskud samt blade fra hampplanten. Topskuddene og bladene bliver nulret til pulver, og kan derefter blandes i tobak. Den mest gængse måde at ryge marihuana på er i en joint eller i en pibe. Pot er generelt den mildeste form for cannabis.

Hash 

I traditionel forstand er hash en forædling af cannabisplantens topskud. I dag tilføjes fyldemidler, så man kan ikke nødvendigvis være sikker på, at THC-procenten er højere end på skunk.Forædlingen af cannabisplanterne foregår typisk på to forskellige måder.

Enten rystes THC-krystallerne af planterne og trykkes sammen til en hash plade. Alternativt trækkes THC’en ud af planten ved hjælp af alkohol eller et andet middel.

Hash er det mest almindelige THC-produkt i Danmark og klumpen nolles i små klumper, som typisk blandes med tobak i enten joints med joints papir  eller i en bong. Ved rygning skal stoffet varmes op, for derefter at blande det med ristet tobak.

Skunk

Skunk er den cannabis-type, som består af de stærkeste planter. Cannabisplantens blomst kaldes skunk pga. af den kraftige lugt. Skunkens THC er de krystaller, som beklæder topskudene. Skunken grindes med en grinder og kan både vapes eller ryges på bong, pibe eller i cones. Styrken af skunk er den stærkeste af alle former for cannabis. 

Hvad er skunk? 

Skunk er en planteforældet hamp. Det betyder, at hampen bliver groet gennem en kombination af de stærkeste planter af slagsen. Resultatet af denne krydsning er skunk, som er den den stærkeste form for cannabis. Styrken bliver målt i THC, som er en forkortelse for tetrahydrocannabinol. Det er THC, som er det euforiserende stof. Jo højere indhold af THC i cannabisplanten, des mere euforiserende er den. 

Cannabinoider i skunk 

“Cannabinoider – hvad er det?”, tænker du givetvis. Cannabinoider er en af de ingredienser, som udgør cannabis. Det er netop disse cannabinoider, som er årsag til den euforiserende effekt i Cannabis. Mere specifikt påvirker cannabinoiderne aktivt kroppens receptorerne i hjernen og derfor også, hvordan cellerne i kroppen kommunikerer med hinanden. 

Der er lidt over 100 forskellige cannabinoider i cannabis, og to af de mest omtalte er henholdsvis 1) CBD; cannabidiol og 2) THC; tetrahydrocannabinol. 

CBD kan blandt andet dæmpe angst, psykotiske symptomer samt medvirke til en bedre nattesøvn. Derfor er skunk med højt indhold af CBD særdeles velegnet til terapeutiske formål. Faktisk viser en artikel fra Practical Pain Management, at CBD kan afhjælpe en række symptomer, blandt andet angst, PTSD samt kroniske smerter.
THC, derimod, er generelt set det mest kendte psykoaktive stof, som giver den euforiserende følelse af cannabis. Påvirkningen på psyken er dog meget individuel, så det er meget forskelligt, hvordan hvert enkelt menneske reagerer på de forskellige stoffer. 

Forskellige typer skunk

Der findes to, overordnede typer af skunk: 1) indica samt 2) sativa. Den mest indlysende forskel på de to sorter er i deres fysiske form: 

  • Indica: små, kompakte planter med brede blade. 

  • Sative: større, tynde planter med smalle blade. 

To slags rus

Udover de fysiske forskelligheder, kan man også kende forskel på de to sorter ved dets virkning. Sativa-sorten giver en opløftende og aktiv virkning, mens indica-sorten har en afdæmpende virkning på individet. Det er naturligvis individuelt, hvordan oplevelsen er, når man man indtager stoffet. Men for langt de fleste gælder det, at virkningen afhænger af den sort, man gør brug af. 

Kan jeg blive afhængig af skunk? 

Det er muligt at blive afhængig af skunk, som videnskab.dk har skrevet en artikel om. Den mest hyppige årsag til vanedannelse skyldes, at hjernen sommetider udskiller dopamin, når man er skæv. Udskillelsen af dopamin kan ske på mange måder, men forbinder man det med at ryge skunk, kan det i længden bliver en kilde til afhængighed. 

Herudover kan rusen helt eller delvist eliminere problemer og tankestrømme. Her kan rygning føles som selvmedicinering, hvilket ligeledes kan skabe en afhængighedsfølelse.

Slutteligt kan dét at ryge hash også foregå i sociale vennelag. Hvis man er sammen i visse vennegrupper, kan det tilnærmelsesvist blive en tradition at ryge, såfremt man ikke har andet at lave.

Skunk dyrkning 

Ønsker du at dyrke skunk, men er i tvivl om, hvordan du skal gribe det an? Herunder finder du en komplet guide til alt, du behøver at vide, for at sætte ordentligt skub i dyrkningen af din skunk. 

Valg af frø

Før du bliver klogere på, hvordan du bør dyrke skunk, skal vi starte helt fra toppen, og bestemme de frø, der skal bruges til dyrkningen. 

Feminiserede cannabisfrø

Det har overordnet en klar fordel at dyrke skunk med feminiserede cannabisfrø: du undgår hanplanter. Bruger du ikke feminiserede cannabisfrø, er der en naturlig 50% sandsynlighed for, at det bliver til en hanplante. Vigtigheden i dette ligger i, at det kun er hunplanter, som bliver rige på cannabinoider, herunder THC og CBD. 

Autoblomstrende cannabisfrø

Automatisk blomstrende cannabisfrø bliver til planter, som automatisk blomstrer. Derfor er de nemme at holde ved lige, og denne type frø egner sig godt til dig, der ikke har den store erfaring med at dyrke skunk. Modsat fotoperiodiske sorter, har de autoblomstrende cannabisfrø ikke behov for en ændring i lyscyklussen, før den kan påbegynde blomstringen. I stedet gror de autoblomstrende frø fra start til høst uden noget behov for din indblanding. Udover det rette miljø, temperatur samt vand, naturligvis.

Det betyder også, at du er afhængig af årstiden, hvis du vælger de fotoperiodiske cannabisfrø. Dette undgår du, hvis du vælger de autoblomstrende frø, som navnet også antyder. Disse frø kan nemlig spire året rundt.

Plant frøene

Når du har fundet frem til, hvilke frø, der passer bedst til dine præferencer, er det tid til at plante disse. Skunkplanten gennemgår overordnet to stadier fra det sekund, du putter frøet i mulden: det vegetative stadie samt blomstringsstadiet.

Det vegetative stadie 

Den vegetative stadie er den fase af cyklussen, hvor frøet har gennemgået spiringen, men endnu mangler blomstringen. Det er i denne fase, hvor de du virkelig ser dine frø folde sig ud. Det betyder også, at du bør omplante dine spirende skunkplanter i større potter, således de har muld at forplante sig i. Varigheden på det vegetative stadie er 3 – 16 uger, hvilket i sidste ende afhænger af sortens genetik samt de forhold, der dyrkes i. 

Blomstringsfasen

Kendetegnet ved blomstringsfasen er, at dine planter nu er klar til at blomstre. Hvornår de er klar, afhænger dog af, om du dyrker dem indendørs eller udendørs. 

Såfremt du dyrker dem indendørs, har du dermed også mere kontrol over blomstringsfase, og hvornår denne skal igangsættes. Dyrker du udendørs, begynder hunplanterne at blomstre i løbet af sensommeren. Dagenene bliver i sensommeren kortere og soltimerne mindre, hvilket har betydningen for cannabisplanten. Forklaringen kommer her: 

Så snart planten er mindre eksponeret over for lys, bruger de sparsomt energien på at producere topskud frem for cannabisblade. Det forklarer, hvorfor sensommeren resulterer i blomstringsfasen. 

Ofte stillede spørgsmål  

?Er skunk stærkere end hash? 

Ja, skunk er stærkere end hash, da indholdet af THC gennemsnitligt er 8% højere i skunk, end i hash. THC står for tetrahydrocannabinol, hvilket er det stof, som skaber rusen, når du ryger cannabis. 

? Hvad er forskellen på skunk og hash? 

Forskellen på skunk og hash er den psykiske virkning, når stoffet indtages. Skunk er stærkere, da det gennemsnitligt har et 8% højere THC-indhold end hash. 

??Er skunk lovligt? 

I Danmark er det ulovligt at dyrke skunk, såfremt det er til eget brug. Ønsker du det i stedet at dyrke cannabis i industrielt eller medicinsk øjemed, kan du få tilladelse til at gøre dette ved at blive optaget på Europa-Kommisionens liste over de godkendte hampsorter. 

Det er i bund og grund bekendtgørelsen om euforiserende stoffer, som du bør forholde dig til, såfremt du ønsker at blive klogere på lovgivningen inden for blandt andet skunk.

 

1 comments

  1. […] refererer til en type skunk, som har vundet stor popularitet blandt cannabisbrugere over hele verden. Kendetegnet ved dens […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CVR: 39920301 © 1995-2025 FWHEADSHOP.DK